Quantcast
Channel: Ditte Ingemann – The Food Club
Viewing all 354 articles
Browse latest View live

Gulerodskage deluxe

$
0
0

Carrot-cake

Jeg har tidligere delt opskriften på den gode gulerodskage fra min bog “Sunde Søde Sager” . Jeg har udviklet lidt på kagen, og tryllet den om til en festkage, som er nem at lave og smager super skønt. Kagen er bagt med mandelmel og fuldkornsspelt, og derudover har jeg brugt kokossukker og revet æble til at søde kagen med. 

gulerodskage

{ Gulerodskage DELUXE, ca. 10-12 pers. }

225 g mandelmel
185 g groft speltmel
3 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
et nip salt
4 æg, str. L
4 gulerødder – ca. 300 g
1 stort æble
60 g valnødder
100 g neutral olie
7 spsk kokossukker

Frosting:
500 g flødeost eller mascarpone
3 spsk skyr eller græsk yoghurt
skal fra 1 øko citron
5 spsk sukrin melis
1 tsk ren vaniljepulver

kokosmel til pynt

Bland mandelmel, speltmel, bagepulver, kanel og salt sammen i en skål. Riv gulerødder og æble på den grove side af et rivejern. Hak valnødderne groft. Rør æg, olie og kokossukker godt sammen, og bland det med de tørre ingredienser og valnødderne. Rør dejen godt sammen, og tilsæt revet gulerod og æble. Når dejen er ensartet, hældes den i 2 springforme beklædt med bagepapir, Ø 18 cm.

Bag kagerne i ovnen ved 180 grader i ca. 40-45 minutter, eller til de er gennembagte. Lad kagerne køle helt af. Når de er kolde flækkes begge kagebunde på langs med en skarp kniv, så der i alt bliver 4 bunde.

Rør alle ingredienserne til frostingen sammen og smag til. Fordel en smule frosting på hver bund og læg dem ovenpå hinanden. Pynt toppen af kagen med frosting, enten med en palet eller sprøjtepose og stjernetyl. Smør resten af frosting på kagens sider, og dup kokosmel rundt på hele kagen.

Opbevar kagen på køl, indtil den skal serveres. Kagen holder sig fugtig og god i ca. 2 dage.

KAGE

gulerodskage deluxe

Kagen kan også sagtens laves, som en helt almindelig kage i ét lag, og kan dekoreres på forskellige måder, så den lige bliver en tand mere festlig end en almindelig bradepandekage :-)

Nem kage

gulerodskage-4

gulerodskagen

The post Gulerodskage deluxe appeared first on The Food Club.


Spis dig igennem Roskilde Festival

$
0
0

roskildefest-4

Så er Roskilde Festival ved at lakke mod enden – jeg har tilbragt de sidste tre dage på festivalen og hørt masser af dejlig musik, men jeg har i den grad også spist fantastisk mad, og nydt den gastronomiske scene på Roskilde. Festivalen har stor fokus på økologi, bæredygtighed og madspild. I år har de indgået et samarbejde med Forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad om at mindske madspild ved at donere omkring 30 tons overskudsmad til herberger og væresteder, som tager sig af hjemløse og socialt udsatte. Festivalen sørger for, at der er noget for enhver smag, pengepung og diæt-overbevisning – i Food Court kan man i år smage på moskusburger hos Foreningen Grønlandske Børn, hos Gorm’s er det de bornholmske egnsretter der er i fokus, og så kan man også finde både klassiske rejemadder og japanske specialiteter så som suppe og dybstegt kylling. Derudover kan man i Food Court slukke tørsten i Roskilde Festivals helt egen, økologiske øl, brygget af Jacobsen.

Jeg startede torsdagen hos FoodJam, som er et samarbejde mellem Roskilde Festival og Madkulturen, der for tredje år i træk byder velkommen i det aktive folkekøkken. Her kan nysgerrige og sultne festivalgæster komme i køkkenet med lokale og økologiske råvarer og sammen med kulinariske vejledere selv sammensætte og tilberede et friskt, varieret og velsmagende måltid.

Mit team, bestående af Cecilia, Mette, Sofie og Emily, lavede en lækker 2-retters menu med dampede muslinger, chili-mayo, krydrede kartofler, kålsalat og pandekager med flødeskum og bær til dessert. En rigtig sjov og velsmagende aktivitet, som bestemt kan anbefales. Det koster 50 kr. pr. person at deltage i en ’jam-session’ – dvs. at tilberede og spise en ret af de råvarer, FoodJam stiller til rådighed.

roskildefestival

roskildefest-1

For fjerde år i træk byder Roskilde Festival på et madprogram spækket med anderledes og udfordrende madoplevelser. Det er et program, der byder på pop up-restauranter, overraskende samarbejder, urbane haver, smørrebrød, juice presset af overskudsvarer fra supermarkederne og sågar et socialt måltidsmøbel. Jeg nåede kun at købe adgang til to events, for der er nemlig rift om billetterne til de populære events – salg af billetter og mere info kan findes lige her.

Det første event jeg deltog i var “Palate Palette” –  et fint chokolade-fyldt event, hvor vi oplevede smagene surt, salt, bittert og sødt i samspillet mellem palettens vifte af farver og palaten, der er ganens hvælving og her smagsindtrykkene samles. Kokken Jakob Mielcke servererede hjemmelavede chokolader med overraskende tilbehør, og de smukke chokolader var anrettet på epoxyindfarvede træbrætter, designet af tekstildesigner Margrethe Odgaard.

roskildefest-3

roskildefest-2

Jeg havde også fornøjelsen af at deltage i “Det Lokale” – et eminent godt event, hvor elever fra Hotel- og restaurantskolen i samarbejde med elever fra Københavns Erhvervsakademi bød indenfor til en vitaminboostende, økologisk og bæredygtig 4-retters middag i smukke omgivelser. Råvarerne, som blev brugt til middagen var fra lokale landmænd, og sprudlede af dansk sommer.

roskildefest-8

roskildefest-6

roskildefest-7

roskildefest-5

roskildefest-10

Udover alle disse spændende events med smuk og lækker mad, blev det også til en del af den gode mad på selve festivalpladsen. Jeg nåede at få den obligatoriske kanelsnurre og kaffe fra Meyers, dejlig grød fra GRØD, den bedste burger fra Dixieburger, ny og forfriskende Roskilde-øl fra Jacobsen og fiskedeller fra Boutique Fisk. Jeg har allerede en lang liste til næste år, og jeg kan på det varmeste anbefale at alle musik- og madelskere køber en billet til denne skønne og velsmagende festival!

roskildefest-9

 

The post Spis dig igennem Roskilde Festival appeared first on The Food Club.

Sommerlig koldskål med citron ★

$
0
0

sommer-koldskål

Hold da op, hvor har der været varmt i dag, og i kombination med feber er det næsten ulideligt….. Derfor måtte jeg i køkkenet og lave en omgang koldskål, da det var det eneste jeg havde lyst til. Jeg spiser som regel min koldskål med frisk frugt eller ristede speltflager i stedet for kammerjunkere. 

Koldskål med bær

{ Koldskål med citron, 4 pers. }

Ingredienser:
6 spsk skyr
6 dl kærnemælk
1 moden banan
3 spsk sukrin gold (du kan bruge alm. sukker eller flormelis)
skal fra 1 øko citron
1 tsk ren vaniljepulver

Speltflager:
2 dl speltflager
1 spsk kokosolie
2 spsk sukrin gold (du kan bruge sukker, honning eller farin)

Pynt:
friske jordbær

Kom alle ingredienserne til koldskålen i en blender, og blend, indtil koldskålen er tyk og glat. Smag til, og stil koldskålen på køl, indtil den skal serveres.

Kom speltflager, koksolie og sukrin på en varm pande, og rør godt rundt, indtil speltflagerne bliver gyldne og sprøde – pas på de ikke får for meget. Tag dem af panden, og lad dem køle helt af.
Server koldskål med friske jordbær og et gavmildt drys af sprøde speltflager.

TIP: Prøv at tilsætte en smule hyldeblomstsaft til din koldskål – det smager dejligt og sommerligt!

hyld

 

The post Sommerlig koldskål med citron ★ appeared first on The Food Club.

Gæsteindlæg af Sofie Carsten Nielsen

$
0
0

image

Det er vist første gang i bloggens historie, at jeg laver et gæsteindlæg. Men da Sofie henvendte sig, og spurgte om hun måtte dele en opskrift på min blog, sagde jeg straks ja. Så velkommen til Sofie Carsten Nielsen, som udover at være Uddannelses- og Forskningsminster, også har en passion for god mad. 

Frisk pasta med blåmuslinger af Sofie Carsten Nielsen:

Hjemme hos os er mad en stor del af hverdagen, så selvom vi som mange andre er en travl børnefamilie, er mad noget, der prioriteres højt. Heldigvis kan man sagtens lave lækker mad, uden at man skal bruge mange timer i køkkenet. Det er helt klart min mand, som går mest op i maden, så det er også ham, som er hjemmets chefkok. En gang imellem får jeg kæmpet mig på banen sammen med ungerne, og når man hjælpes ad, er det både hyggeligere men også hurtigere. Og så er der jo mere tid til at sidde omkring middagsbordet bagefter. En af mine yndlingsretter, som vi med glæde laver sammen derhjemme, er en simpel pastaret med blåmuslinger, som smager fantastisk. Den lavede vi sammen alle fire i mandags.

Det er en god, nem sommerret til både børn og voksne. Husk blåmuslinger er bedst at købe i måneder med ”R”.

Ingredienser:

Blåmuslinger
Løg
Gulerødder (og evt. en anden rod)
En sjat hvidvin
Smør
Pasta
Friske ærter
Et bundt persille
Vand

Skrub muslingerne rene. Mine drenge synes, det er sjovt at tjekke, om muslingerne er levende ved at banke forsigtigt på dem.
Hak løg og gulerødder helt fint (evt. i hakkemaskine, det synes børnene er sjovt). Snig evt. en anden rod med i hakkeriet. F.eks. persillerod.
Damp de finthakkede grøntsager og muslingerne i en blanding af hvidvin, vand og en klat smør til muslingerne åbner sig – det skal ikke dække blot 4-5 cm i bunden af gryden
Kog pasta al dente.
Kom friskpillede ærter op til muslinger og grøntsager de sidste 30 sekunder.

Bland friskkogt pasta med muslingerne og server med friskhakket persille.

muslinger

The post Gæsteindlæg af Sofie Carsten Nielsen appeared first on The Food Club.

Chiagrød med kokosmælk

$
0
0

chiagrød

I går lagde jeg et billede op af chiagrød på Instagram, og der var en del, som spurgte til opskriften, så den kommer lige her. Hvis du ikke kender chiafrø, så er de små frø blevet udråbt som en superfood og det er med god grund. Frøene har et rigtig højt indhold af fibre og kan absorbere og holde på 12 gange sin egen vægt i væske, hvilket gør det til en stor fugtgiver. Chiafrø indeholder 30% essentielle fedtsyrer, hvilket er planterigets verdensrekord. Frøene indeholder to gange så meget protein som andre frø og fem gange så meget kalcium som mælk.

Sund chiagrød

Første gang jeg smagte chiagrød var jeg ikke super vild med det, da det har en lidt anderledes konsistens, men det vænner man sig hurtigt til, så jeg vil opfordre til at teste denne opskrift. Opskriften er både sukker, mælke- og glutenfri.

{ CHIAGRØD } 4 små portioner:

30 g chiafrø
400 ml kokosmælk
1 spsk mandelsmør
ca. 8-10 dråber stevia (jeg bruger Sweet drops med vanilje)

Frisk frugt til topping

Kom chiafrø, kokosmælk, mandelsmør og stevia i en blender og blend det hele godt sammen i ca. 15-20 sekunder. Hæld blandingen i 4 små glas, og stil dem på køl i min. 2 timer eller til næste morgen. Pynt med frisk frugt inden servering.

Sukkerfri chiagrød

The post Chiagrød med kokosmælk appeared first on The Food Club.

Den bedste pizza

$
0
0

surdejspizza

Når det skal være rigtig festligt hjemme hos mig, så laver jeg pizza. Jeg elsker hjemmelavet pizza, og det gode er, at man kan bruge alle sine rester som topping. Min favorit-pizza er med tynde kartoffelskiver, frisk mozzarella, serrano og masser af frisk basilikum. 

Min opskrift giver to pizza’er, som er rimelig store, så hvis pizza’erne serveres med en salat eller andet tilbehør, så rækker de nok til fire personer. Forleden serverede jeg en simpel bønnesalat til med dampede bønner og et drys dukkah. Jeg kan også anbefale at lave min gode hvidkålssalat, som er et hit til pizza.

surdejspizza og bønnesalat

Pizzabunde:
4 dl vand
4 spsk surdej
1 tsk salt
ca. 450-500 g ølandshvede + ekstra til udrulning (alm. hvede kan sagtens bruges)

Pizzasauce:
1 ds hakkede tomater
1 tsk havsalt
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret rosmarin
1 fed hvidløg
sort peber

Blend alle ingredienserne til tomatsaucen sammen og smag den til.

Rør vand, surdej og salt og rør rundt. Tilsæt mel lidt ad gangen indtil dejen er smidig. Del dejen i to dele, og rul dem tyndt ud på et meldrysset bord. Fordel tomatsauce på bundene, og kom fyld på efter eget valg. Top pizza’erne med frisk mozzarella. Bag pizza’erne en ad gangen på en bagesten eller en meget varm bageplade. Det er vigtigt, at ovn og plade/bagesten er meget varm, cirka 250 grader. Pizza’erne bages i ca. 12-14 minutter eller indtil de er sprøde, gyldne og boblende.

Baking

surdejspizza-3

The post Den bedste pizza appeared first on The Food Club.

Sommertærte med jordbær

$
0
0

Pie-berry

Her kommer min opskrift på den ultimative sommertærte med friske, søde bær. Tærten er super nem at lave, så hvis du får tid i den kommende weekend, så kan jeg på det varmeste anbefale at lave den.

JOrdbærtærte

{ Jordbærtærte, ca. 6 pers. }

Bund:
200 g alm. mandelmel
2 spsk alm. revet kokosmel
1 æg, str. M
40 g blød kokosolie
1 spsk sukrin gold (du kan også bruge alm. sukker)

Bland ingredienserne til tærtebunden sammen, og ælt dejen godt sammen. Det kan være svært at rulle tærtedejen ud, så brug hænderne til at presse dejen forsigtigt ned i en rund tærteform (22 cm) med løs bund. Bag bunden i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter, eller indtil bunden er sprød og gylden – lad tærtebunden køle helt af.

Creme:
250 g mascarpone
4 spsk skyr
50 g mørk chokolade (85%), finthakket
1/2 tsk ren vaniljepulver eller kornene fra 1 vaniljestang
3-4 spsk ris malt sirup (du kan bruge alm. sirup, flormelis, stevia, sukrin m.v)

Rør alle ingredienserne til cremen godt sammen og smag den til. Jeg hakker chokoladen fint og kommer det i cremen, men du kan også smelte chokoladen, fordele den over tærtenbunden og lade den stivne inden cremen kommes på. Tærten pyntes med masser af friske jordbær og hindbær.

Sommertærte

Summer tart

The post Sommertærte med jordbær appeared first on The Food Club.

Copenhagen Cooking

$
0
0

cc-2

Så er der ikke længe til den halvårlige madfestival Copenhagen Cooking, og jeg glæder mig så meget, for programmet er helt fantastisk. Du kan fra d. 22.08 – 31.08 opleve mere end 150 unikke mad-events, og du kan få et overblik over dato’er og billetter lige her. Under sidste Copenhagen Cooking deltog jeg bl.a i et slagterkursus, spiste middag i Det Kongelig Teater og var til Artic Night på Louisiana, og jeg har allerede en meget lang liste over events jeg gerne vil deltage i denne gang. Jeg håber meget at nå forbi Nordic Taste, som afholdes ved Gefionspringvandet og giver mulighed for at smage en bid af Norden, når både Michelin- og top gourmetrestauranter, der alle har afsæt i nordiske råvarer og madtraditioner, byder på enestående smagsprøver. 

“Copenhagen Cooking arbejder på at udbrede kendskabet til den nordiske madkultur fra produkt til måltid. Festivalen engagerer hele branchen til at skabe smagsoplevelser og søsætte nye begivenheder. Copenhagen Cooking er Nordeuropas mest toneangivende madfestival, og arbejder målrettet på at tiltrække lokale og internationale besøgende til det gastronomiske København. Festivalens mad-events er inddelt i kategorierne Nordisk sommer, Skjulte steder, Børne Cooking, Klog på kogekunst, økologi og bægerdygtighed, Glas og flaske, Udenfor København og Gourmetoplevelser – der skulle meget gerne være noget for enhver smag.”

Senere i dag overtager jeg Copenhagen Cooking’s Instagram-profil, hvor jeg den næste uge vil dele tips og tricks til, hvordan du nemt kan tage smukke billeder af din mad, og give gode råd til food-styling, så husk at følge med.

cc-3

cc

cc-4

cc-1

The post Copenhagen Cooking appeared first on The Food Club.


Banan “softice” med lakrids

$
0
0

lakrids-bananis

Er I også ved at smelte væk i varmen? Det er jeg i hvert fald, og det er ikke det store jeg får lavet i køkkenet for tiden. Men med sommer og varme hører is, og hvis du ikke allerede har prøvet at lave is ud af frosne bananer, så vil jeg anbefale at komme i gang :-)

Det er egentlig ret fantastisk, at man kan lave is ud af frosne bananer – det er nemt, sundt og smager rigtig godt. Jeg kalder denne opskrift for softice, fordi den virkelig minder om det, og har en lækker, tyk konsistens og en dejlig smag.

{ Banan softice med lakrids og chokolade } 2 pers.:

Ingredienser:
2 modne bananer
4-5 spsk mandelmælk/kokosmælk, andre typer af mælk kan bruges
1-2  tsk rå lakridspulver

Pynt:
1 spsk usaltede pistacienødder, finthakket
25 g mørk chokolade, 85%, smeltet

Skær bananerne i skiver, kom dem i en pose, og læg dem i fryseren i ca. 4-5 timer, til bananskiverne er helt frosne.

Kom bananerne i en foodprocessor eller minihakker sammen med mælk og lakridspulver – pas på ikke at komme for meget mælk i, da konsistensen let bliver for tynd. Blend det hele godt sammen, indtil isen har en tyk og cremet konsistens – isen skal være så tyk, at du kan lave kugler af den.

Pynt isen med hakkede nødder og smeltet chokolade….. og måske nogle friske bær.

TIP: Du kan også tilsætte en smule god kakaopulver til isen, så får du en lækker banan/kakao is. Hvis du synes isen mangler sødme, så tilsæt en tørret dadel, stevia eller ahornsirup.

Banan softice

The post Banan “softice” med lakrids appeared first on The Food Club.

4 års fødselsdag

$
0
0

Sugar free cake

I dag er en helt speciel dag, for min blog fylder nemlig 4 år. Tænk engang at der er gået fire år siden jeg lavede mit allerførste blogindlæg – tiden er jo fløjet afsted. Bloggen blev startskudet til et helt nyt liv fyldt med masser af mad, nye bekendtskaber, nye opgaver, bogudgivelser og et liv som selvstændig. Jeg er hver eneste dag taknemmelig for, at jeg laver lige præcis det, som jeg har drømt om hele mit liv; skriver kogebøger og fotograferer mad.

1000 TAK til alle som læsere med – jeg håber stadig min blog inspirerer, og jeg håber I fortsat vil læse med…. Jeg synes vi napper fire år mere :-)

Til fødselsdag hører kage, så selvom jeg faktisk nok ikke får kage i dag, så vil jeg dele denne opskrift med jer, som er fra min bog “Sunde Søde Sager”, og den er super lækker. Kagen kan laves med letpisket flødeskum eller “flødeskum” lavet af kokosmælk. Hvis du vil lave skum af kokosmælk, så vil jeg anbefale at bruge en god kokosmælk, gerne økologisk – jeg har bedst erfaring med at bruge en “dyre” variant af kokosmælk. Læg dåsen på køl i ca. 1 døgn, så den øverste del af kokosmælken bliver helt hård. Den hårde del tages over i en skål, mens den resterende kokosmælk kan gemmes til fx smoothie, grød, gryderetter etc. Pisk den hårde kokosmælk med en håndmikser og tilsæt evt. en smule stevia, ris malt sirup, sukrin m.v. Den hårde kokosmælk skal gerne få en blød og cremet konsistens, som minder om flødeskum. Smag cremen til og fordel den over kagen – sæt evt kagen på køl så kokos-flødeskummet bliver en smule mere fast.

Kagen er uden tilsat sukker, glutenfri og mælkefri, hvis du vælger kokos-flødeskum!

“Chokoladekage” med kaffe, 8 pers.

10 soltørrede dadler uden sten
1 moden banan
3 æg, str. M
4 spsk blødt kokosolie
1 dl stærk kaffe
1 tsk ren vaniljepulver
50 g raw kakaopulver
1 tsk bagepulver
65 g alm. mandelmel – købt eller hjemmelavet
et nip salt
skal fra 1 øko appelsin (kan undlades)

Pynt:
letpisket flødeskum
grofthakkede hasselnødder

Skær dadlerne ud i små stykker, og kom dem i en kraftig blender eller foodprocessor, blend dem, indtil de har konsistens som puré. Tilsæt banan, og blend igen. Kom blandingen i en skål, tilsæt æg, kokosolie og kaffe, og pisk det sammen. Tilsæt vanilje, kakao, bagepulver, mandelmel, en knivspids salt og appelsinskal, og pisk det hele godt sammen med en håndmikser.

Kom dejen i en springform beklædt med bagepapir, Ø 18-20 cm. Bag kagen i ovnen ved 175 grader i ca. 30-35 minutter.

Når kagen er kølet helt af, kan den dekoreres med letpisket fløde og hakkede nødder – kagen smager også godt med friske bær.

Paleo cake

The post 4 års fødselsdag appeared first on The Food Club.

Grøn sommermad

$
0
0

sommermad-1

Forleden var sådan en rigtig tøm-køleskabet-til-aftensmad-dag, og på magisk vis endte det med at blive et helt festmåltid. Jeg lavede en grøn kartoffelsalat med friske ærter, og grillede agurker med mynte og chili – det blev serveret til et stykke grillet laks. 

Grøn kartoffelsalat, 4 pers.:

400 g nye, kogte kartofler
1,5 dl friske ærter, bælgede
1 rødløg, finthakket
1 hjertesalat
bredbladet persille eller andre krydderurter

2 spsk olivenolie
skal fra 1 øko citron
havsalt og sort peber

Skær kartoflerne ud i mindre stykker og bland dem med ærter, løg, blade af hjertesalat og hakkede urter. Vend olie, citronskal, salt og peber i salaten og servér gerne salaten lun. Hvis du har en rest feta, så smuldr den udover salaten.

Grillede agurker, 4 pers.:
Agurker
frisk mynte
havsalt
chiliflager

Skær agurkerne ud i passende stykker og grill dem på en varm grillpande eller grill i ca. 2-3 minutter, indtil agurkerne har fået grillstriber. Læg agurkerne på et fad og drys med hakket mynte, salt og chiliflager.

sommermad

The post Grøn sommermad appeared first on The Food Club.

Guide til Istanbul

$
0
0

istanbul-2

Nu er det snart ved at være 2 måneder siden jeg drog afsted til Istanbul sammen med min mand – vi skulle holde ferie og fejre fødselsdag en uge i Istanbul, som for os begge var ukendt land. Jeg må bare sige, at vi er fuldstændig begjestrede for denne gigant-by, og jeg kan virkelig anbefale at rejse dertil. Byen er moderne, historisk, spændende, farverig, flot, og fyldt med lækker mad og det smukkeste lys, som gjorde det nemt at tage flotte billeder. Jeg skal absolut tilbage, gerne snart, for jeg fik slet ikke set eller spist nok. Jeg har samlet nogle af mine anbefalinger i bunden af indlægget – håber mine billeder kan give et indtryk af Istanbul’s charme, størrelse og mangfoldighed.

istanbul-7

istanbul-9

istanbul

istanbul-11

istanbul-6

istanbul-15

istanbul-1

istanbul-12

istanbul-10

istanbul-8

istanbul-5

istanbul-3

istanbul-13

kaffe i Istanbul

istanbul-14

istanbul-4

istanbul-16

istanbul-17

{ MAD }

Falafel house: Jeg havde på forhånd hørt rigtig godt om dette lille sted lige ved Taksim pladsen – super lækre falafler (måske de bedste jeg har smagt), humus og persillesalat. Alt er frisklavet og meget billigt – perfekt til frokost.

Otto: Meget hyggelig café/restaurant, som vi endte tilfældigt på første aften. Otto ligger flere steder i byen, men vi besøgte den i Cihangir, som også var i det område vi boede. Maden er rigtig fin (café-agtigt), men de har den hyggeligste gårdhave, hvor man både kan nyde mad eller blot en kop kaffe.

Kronotrop: Skøn kaffebar i Cihangir, som laver rigtig god kaffe – det perfekte pitstop når kaffetørsten melder sig.

Vogue: Jeg havde booket bord hjemmefra på Vogue på min mands fødselsdag, og vi endte med at få restaurantens bedste bord på terrassen med den vildeste udsigt. Der fik vi gode drinks og lækker mad, mens vi var opslugt af udsigten over både vand og by – de siges at have en af de smukkeste udsigter over Bosphorus. Maden var rigtig god, frisk og smukt anrettet.

Mikla: Mikla er en af Istanbuls bedste restauranter, og vi var heldige at få lov til at opleve både maden og udsigten fra Mikla. Maden er virkelig smuk og fyldt med masser af detaljer – de lægger vægt på gode råvarer, masser af grøntsager og moderne anretning – helt sikkert et besøg værd. Mikla ligger på toppen af et hotel, og har derfor en meget smuk udsigt udover hele byen.

Yeni Lokanta: Denne restaurant ligger lige midt i byen på en lille sidegade til “Strøget” – de har ingen smuk udsigt, men tilgengæld serverer de mad med lokale råvarer og jeg fik bl.a en salat med yoghurt, artiskokker og jordbær – meget forfriskende og let.

Asitane: Vi endte på denne restaurant fordi en lokal bekendt tog os med dertil. Asitane ligger en smule væk fra byen, men det er meget billigt og nemt at køre med taxa. Asitane serverer både frokost og aftensmad og har en vidunderlig gårdhave. De adskiller sig fra andre restauranter fordi de serverer historiske egensretter – det lyder måske simpelt, men rent faktisk har de op til flere fuldtidsansatte researchere og historikere alene til at finde information om hvilke retter man spiste i specifikke perioder.

Manuel Deli & Coffee: Her fik vi vores morgenkaffe, da det lå lige ved siden af vores hotel i Cihangir. Hyggeligt sted, som både serverer kaffe, brød og sandwich.

Brew Coffee Works: Dejlig kaffebar med rigtig god kaffe og smukke kager (som jeg desværre ikke smagte). Der ligger flere Brew Coffe Works rundt om i Istanbul, men vi besøgte den, tæt ved New Mosque.

{ OPLEVELSER }

Sapphire: Hvis du vil opleve den vildeste udsigt fra den højeste bygning i Tyrkiet, så tag forbi Sapphire – det koster en smule at komme op i bygningen, men det er alle pengene værd og meget tilgængeligt. Metro M2 kører lige til døren og stationen hedder 4. Levent.

Sejltur: Vi valgte at hoppe om bord på en stor båd fra Eminönü, som sejlede et godt stykke op ad Bosphorus og retur – en sejltur på ca. 3 timer. En smuk, varm og afslappende tur.

Basilica Cistern: Her kan man få lov til at gå på opdagelse i de gamle vandreserver, og et lille glimt af Konstantinopel. Meget spændende, hvis man er til historiske turist-attraktioner.

Moskeer: Vi besøgte et par af de store moskeer i Istanbul (New Mosque + Blue Mosque), som begge er virkelig smukke. Dog kan der være lange køer, så undgå at komme midt på dagen. Jeg kan anbefale at nyde de smukke bygninger udefra, hvor de næsten er smukkest.

Den asiatiske bydel: Tidligere var det en anelse utilgængeligt at komme til denne bydel uden bil/båd, men i dag er det meget nemt, for man hopper bare på en metro (Marmaray). Der er masser af butikker, liv, spisesteder og madmarkeder i den asiatiske bydel. Vi spiste frokost et tilfældigt sted ved Kadiköy, som var fyldt med lokale – der fik vi den bedste dürum med kylling i nybagt pitabrød til ingen penge. Der er masser af den slags små steder, så man kan sagtens leve utrolig billigt i Istanbul. Overalt kan man købe shawarma, friskpresset juice, grillede majs, lokale brød, grillede kastanjer og frisk frugt meget billigt.

The post Guide til Istanbul appeared first on The Food Club.

Surdejsboller med ølandshvede

$
0
0

surdejsboller

Det er meget sjældent, at jeg spiser brød, men når jeg gør, så skal det være den gode slags med surdej og gerne ølandshvede. Disse boller er nok de bedste jeg har bagt, så hvis du er så heldig at have en surdej, så kan jeg klart anbefale at teste denne opskrift. Jeg bruger ølandshvede, men det kan skiftes ud med alm. mel. Jeg er klar over, at økologisk ølandshvedemel er en dyr affære, men melet smager meget bedre end alm. bleget hvedemel. Så jeg foretrækker at bruge mel af god kvalitet, når jeg en sjælden gang bager brød, da både smag og konsistens bliver markant bedre. 

{ Nemme surdejsboller } 8-10 stk:

Hvis du ikke har en surdej, så skift mængden ud med vand og tilsæt 15 g gær i stedet.

5 g gær
3/4 dl surdej
4 dl koldt vand
1 dl havregryn
2 tsk havsalt
ca. 200-250 g ølandshvedemel, groft
ca. 300 g ølandshvedemel

Rør gær, vand og surdej sammen – tilsæt salt, fuldkornsmel og havregryn, og rør dejen sammen på en røremaskine. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og justér mængden undervejs – der kan være stor forskel på mel og melets sugeevne, så mine mål er blot vejledende.

Start ud med lav hastighed og sæt mere turbo på efterhånden. Når dejen begynder at slippe skålens kanter og begynder at være smidig og danne tråde, kan der laves en glutenprøve, som i al sin enkelhed går ud på at tage et stykke dej og strække det ud mellem fingrene, uden at det går i stykker. Hvis du ikke kan det, skal dejen æltes i længere tid. Jeg bruger en KitchenAid røremaskine ved medium hastighed og rører i ca. 8-10 minutter.

Når dejen er æltet godt (den må endelig ikke være for tør), kommes den i en lukket beholder med en smule olie i bunden, og sættes på køl natten over eller i 10-20 timer. Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå ved stuetemperatur i ca. 1 time eller mere, hvis du har tålmodighed, hvorefter dejen vendes ud på et meldrysset bord. Dejen formes nu til brød eller boller – jeg fik 9 boller ud af denne portion.

Bollerne vendes i en blanding af kerner og frø inden de ryger i ovnen.

Det er vigtigt, at ovnen er super varm; dvs. ca. 250 grader før bollerne sættes ind. Bollerne bages i ca. 15-20 minutter og må gerne have en mørk og sprød overflade – jeg bruger en bagesten lavet af støbejern.

Forleden lavede jeg denne deluxe morgenmad med god kaffe, greenie og surdejsboller med avocado og jordbær/mandelsmør – det smagte fantastisk, og holdte mig mæt meget længe!

morgenmad

The post Surdejsboller med ølandshvede appeared first on The Food Club.

Blåbærmuffins

$
0
0

Glutenfree blueberry-muffins

Her kommer en opskrift på muffins med blåbær, som smager super godt. De er bagt med mandelmel og til at søde dem har jeg brugt banan og en smule god, rå honning. De er utrolig nemme at lave, og de holder sig friske 2-3 dage.

Jeg har helt glemt at præsentere mit nye design her på bloggen – jeg syntes efterhånden det var tid til en opfriskning, så derfor har jeg designet nyt logo og fundet på lidt nyt hist og her – håber I kan lide det.

{ BLÅBÆRMUFFINS } 8 stk.

50 g blødt kokosolie
3 spsk mælk – kan erstattes af fx. kokosmælk
3 spsk god, rå honning
2 æg, str M.
1 moden banan
175 g alm. mandelmel
25 g revet kokosmel
1 tsk bagepulver
ca. 30 friske blåbær, frosne kan også bruges, men lad dem tø op først
2-3 spsk mandelflager

Pisk kokosolie, mælk, honning og æg sammen. Mos bananen og tilsæt den – pisk igen. Rør mandelmel, kokosmel og bagepulver i dejen. Vend til sidst blåbær i dejen og fordel dejen i muffinforme af papir, og pynt med mandelflager. Bag kagerne i ovnen ved 200 grader i ca. 25-30 minutter, eller til de er gennembagte. Lad kagerne køle helt af inden de serveres. Jeg kan godt lide at sætte mine muffins på køl, så de bliver en smule “hårdere”, men det behøves ikke.

Hvis du er vild med muffins, så hop over til Christiane Schaumburg-müller’s nye online univers “Chri Chri”, hvor du kan finde min opskrift på bananmuffins med saltet dadelkaramel.

muffins-blueberry-glutenfree

The post Blåbærmuffins appeared first on The Food Club.

Kogebog: Sunde Søde Sager

$
0
0

kagebog-1

Blot en lille reminder om, at min kagebog; Sunde Søde Sager lige nu kan købes på tilbud hos Saxo – se mere lige her.

“Sunde Søde Sager fra The Food Club” er delt op i 7 kapitler og indeholder mere end 75 opskrifter på sundt sødt. Alle bogens opskrifter er uden hvidt, raffineret sukker og hvedemel, og hvis du enten spiser efter LCHF- eller Paleo-principperne, så er en del af opskrifterne forsynet med et ikon, så du trygt kan give dig i kast med dem. Hvis du blot er ude efter at reducere dit sukkerindtag og fx fokusere på at få en smule mere fuldkorn, så er der også noget for dig. Der er både opskrifter til de voksne, et kapitel til de sunde, søde børn og masser af glutenfrie lækkerier.

Jeg har skrevet “Sunde Søde Sager”, som er en bog med sundere alternativer til de traditonelle sukkerbomber – bogen er ikke en slankebog, og man kan altså ikke bare spise løs af kagerne. Jeg valgte at lave en kagebog, fordi jeg følte, at en sådan bog manglede på markedet, hvor smukke, sunde kager er præsenteret med indbydende billeder og lækre opskrifter.

kagebog

The post Kogebog: Sunde Søde Sager appeared first on The Food Club.


Taco-fest #2

$
0
0

taco-fest-3

Hvis jeg skal vælge et måltid, som jeg kan spise hver eneste dag uden at blive træt af det, så falder valget på tacos. Jeg elsker de bløde majstortillas med spicy fyld og en kold øl til – det er så hyggeligt at lave et stort fad tacos, som spises med fingerne og i dejligt selskab.

taco-fest-1

Sidst jeg lavede tacos valgte jeg at gå den sikre vej med pulled pork og avocadodip, som er en af mine favorit kombinationer. Derudover toppede jeg mine tacos med rødløg, masser af koriander og fintsnittet hvidkål. Jeg grillede nogle majskolber, som blev smurt med en smule chilismør og voila; det perfekte måltid. Opskriften på pulled pork finder I lige her.

Majskolber

Jeg har kun prøvet at lave disse majstortillas ved hjælp af en tortilla-presser, men mon ikke de med lidt god vilje kan rulles ultra tyndt ud med en kagerulle.

Majstortillas, ca. 14-16 stk. (opskrift fra bogen “Taco mexican style”)

4 dl majsmel/masa harina
3,5 dl kogende vand

Rør mel og varmt vand sammen, og så snart du kan røre ved dejen, æltes den sammen til en kugle – dejen skal være en smule fugtig. Stil dejen til side og lad den hvile i ca. 30 minutter.

Form dejen til små boller, ca. 14-16 stk, alt efter hvor store/små du ønsker dine tacos. Læg et stykke plastic (evt. en plasticpose) invendigt på både under- og oversiden af presseren, læg en bolle ind og pres til. Kom hver taco på en meget varm pande og steg dem indtil de tager en smule farve.

Avocado-salsa:
1 moden avocado
1 æble
8 cherrytomater
saft fra 1 lime
salt og peber

Mos kødet fra avocado’en i en skål. Skær æble og tomater i små tern og rør det i. Smag til med limesaft, salt og peber, og pynt med koriander.

taco-fest-4

taco-fest-2

The post Taco-fest #2 appeared first on The Food Club.

Kom og smag mine kager!

$
0
0

caramelcookies-1

Jeg har slået mig sammen med en masse andre søde, kageglade og bagelystne blogger, og lørdag d. 30. august kan du møde mig, og nogle af Danmarks største mad-bloggere når vi bager for Palæstinas børn. Vi vil stå ved hver vores bod i det smukke gamle Marketenderiet i Valby og tilbyde smagsprøver af lækre desserter og dejlige kager, som du kan nyde sammen med en kop kaffe fra Kalles Kaffevogn – du går oven i købet hjem med en lækker goodiebag.
Indtægten fra billetsalget går ubeskåret til Palæstinas krigsramte børn, og du kan læse mere her, samt købe en billet. Jeg håber, at se en masse mennesker næste lørdag til en kop kaffe og en kage (jeg kan afsløre, at jeg skal bage disse cookies), og jeg vil nødig spise dem alle selv :-)

Bag dette seje projekt står Esra, som har bloggen 2 verdener, og I kan læse meget mere om hendes tanker bag projektet “Vi bager for Palæstinas børn” på hendes blog.

Blog-event

The post Kom og smag mine kager! appeared first on The Food Club.

Guide til Stockholm

$
0
0

stockholm

Jeg er ret vild med Stockholm, og var på besøg i byen for 3. gang tilbage i februar – lidt pinligt jeg først blogger om det nu, men bedre sent end aldrig, ik’? Da jeg bor i København er Stockholm ret nem at rejse til, og også forholdsvis billigt. Der er masser at se og spise i Stockholm, og så er byen utrolig smuk med dens mange kanaler og små øer. Jeg har samlet en smule anbefalinger i bunden af indlægget, og lad mig endelig vide, hvis du har nogle gode tips til Stockholm, som du har lyst til at dele med mig… og alle andre :-)

stockholm-1

stockholm-3

Stockholm - guide

stockholm.2

Udsigt

stocholm

stockholm-6

gamla-stan

juice

Kaffe

Spise:

La Neta: Et mexikansk spisested, som laver rigtig gode tacos og findes flere steder i Stockholm – det er ikke et fancy sted, men helt perfekt til frokost eller som pit-stop mellem måltider.

Köttbaren: Rigtig hyggelig restaurant med KØD i fokus – restauranten er også en slagterbutik med fantastisk stemning og sød betjening. De laver skøn mad og lækre drinks.

Noodle House: Det er godt nok ved at være et par år siden jeg sidst besøgte Noodle House, men jeg husker stadig mit besøg, for jeg fik mit livs bedste nudel-ret med and – jeg må snart tilbage!

Indian Garden: Hvis du er til indisk mad, så smut forbi Indian Garden til en lækker middag. Det er et stort sted, men det er stadig en god idé at booke bord. Vi fik nogle dejlige, store retter, og der er god mulighed for vegetariske retter.

Juiceverket: Lille, fin juicebar med masser af forskellige juices og smoothies – Juiceverket ligger rimelig centralt, og er perfekt når man trænger til et skud energi om eftermiddagen.

Johan & Nyström: Her fik vi turens bedste kaffe og kanelsnurrer! Meget hyggelig kaffebar, som bestemt kan anbefales.

Snickerbacken 7: Snickerbacken er et skønt sted i flotte omgivelser, og er både et galleri og en café. Det blev desværre kun til en kop kaffe for mit vedkommende, men de har en dejlig menu med sunde muligheder, så jeg vender klart tilbage.

Fabrique:  Hvis man er i Stockholm skal man næsten forbi Fabrique, som er et bageri, der findes flere steder rundt om i Stockholm. Vi blev “tvunget” derind, da det regnede meget, da vi ankom til Stockholm, men det var nu ganske fint at starte ferien med kaffe og kardemommesnurrer.

Shoppe:

Manos: Skøn, lille butik med stentøj, keramik og alt mulig andet flot håndværk.

Saluhall: Indendørs mad-marked i den pænere afdeling med masser af mulighed for at spise frokost eller bare gå rundt at kigge på alle de imponerende boder.

Saltå Kvarns Butik: Hyggelig butik med alle Saltå Kvarns produkter – der er en lille café i butikken med alle mulige lækkerier, som både kan nydes der eller købes med hjem.

8t8: Er en helsekostbutik og en lille café, hvor man kan købe sund morgenmad og raw food. Du kan findes alverdens produkter i butikken, så pas på, hvis du har hang til helsekostprodukter.

Cajsa Warg: Dette er nok en af de flotteste helskostbutikker jeg har besøgt – et sand mekka af lækre produkter, så her er mulighed for at købe sig fattig :-)

The post Guide til Stockholm appeared first on The Food Club.

Rå cashew-yoghurt

$
0
0

cashew-yoghurt

Det er efterhånden meget længe siden jeg testede denne opskrift, som jeg faldt over på bloggen “Green Kitchen Stories” - jeg synes det lød rigtig lækkert med yoghurt lavet på cashewnødder, så jeg skyndte mig straks ud for at købe nødder, og sætte dem i blød til næste morgen. 

Jeg kom til at lave en stor portion, men resterne tryllede jeg om til denne lækre kage. Det er vigtigt at bruge en kraftig blender til denne opskrift, så nødderne bliver blendet helt fint – hvis ikke, vil “yoghurten” blive en smule grynet. Jeg har brugt en blanding af cashewnødder og mandler, men du kan sagtnes undlade mandlerne, og i stedet kun bruge cashewnødder.

Rå cashewyoghurt – opskrift herfra.

2,5 dl usaltede cashewnødder
1 dl mandler
1,5 dl vand
3 soltørrede dadler uden sten
et nip salt
1 tsk loppefrøskaller/HUSK
1 dl vand

Stil nødderne i blød i vand natten over. Næste morgen røres loppefrøskaller og 1 dl vand godt sammen – det tykner efter et par minuter. Kom nødderne i en blender sammen med 1,5 dl rent vand, dadler og salt, og blend indtil blandingen er helt glat og har en cremet konsistens. Rør en smule af loppefrø-blandingen i indtil “yoghurten” får en tyk konsistens. Stil det på køl, og lad det blive koldt inden det spises. “Yoghurten” kan toppes med frisk frugt eller sprød mysli inden servering.

Jeg smagte min “yoghurt” til med en smule orangeblomstvand og pyntede med finthakkede pistacienødder og granatæble, hvilket var rigtig skønt!

RAW cashew-yoghurt

The post Rå cashew-yoghurt appeared first on The Food Club.

Konkurrence! Vind Biografbilletter

$
0
0

Film

Hold da op, hvor er det længe siden, at der har været en konkurrence her på bloggen. Men jeg synes vi skal skyde starten på efteråret godt igang med en rigtig hyggelig konkurrence! Jeg elsker selv at gå i biografen, men jeg må bare indrømme, at jeg i øjeblikket kommer alt for sjældent afsted. Heldigvis ser jeg frem til at se “Hundredefodsrejsen”, som handler om mit favoritemne, nemlig mad!

Filmen “Hundredefodsrejsen” begynder da familien Kadam må forlade Indien, og rejser til den anden ende af verden for at slå sig ned i en lille fransk bjergby.

Patriarken Papa mener, at den idylliske landsby er det perfekte sted at åbne en familiedrevet restaurant med indiske retter på menuen og med sønnen Hassan som chefkok. Drømmen møder dog store udfordringer, da den strikse genbo Mallory kommer på banen. Hun ejer den traditionelle franske Michelin-restaurant Le Saule Pleureur, og i hendes øjne er der ikke plads til en ”usofistikeret” restaurant på den anden side af gaden. Snart eskalerer en åben køkkenkrig i den lille by.

Jeg udlodder 5×2 billetter, som kan bruges i alle landets biografer (hvor filmen vises) – jeg trækker 5 vindere fredag d. 5. september kl. 18, og de får direkte besked. Hvis du gerne vil ind og se “Hundredefodsrejsen”, skal du blot skrive en kommentar og fortælle, hvilken film, der er din yndlingsfilm.

The post Konkurrence! Vind Biografbilletter appeared first on The Food Club.

Viewing all 354 articles
Browse latest View live