Quantcast
Channel: Ditte Ingemann – The Food Club
Viewing all articles
Browse latest Browse all 354

Blomkål & Cabbage Karma

$
0
0

Lad mig præsentere mine to favorit ingredienser i øjeblikket; blomkål og Cabbage Karma…. Og heldigt for mig, så er de det perfekte match, og derfor deler jeg to blomkålsopskrifter med jer idag. Hvis du er vild med kål, så er jeg ret overbevist om, at du også vil være vild med mit nye økologiske kålkrydderi, Cabbage Karma, som jeg har udviklet i samarbejde med Mill & Mortar. Krydderiet består af en unik sammensætning af bla. orange-infuserede korianderfrø, sumak, fennikelfrø og citrontimian, og er perfekt til alle slags kål – hvis du har smagt mit nye krydderi, så vil jeg vildt gerne høre feed-back fra dig. 

Grillede blomkålsbøffer med brunet smør & kapers, tilbehør til 4 personer

1 blomkål
olivenolie
salt og peber
2 tsk Cabbage Karma
50 g smør
50 g hasselnødder
4 spsk kapers
1 håndfuld persille

Skær blomkålet ud i skiver á 1 cm. Vend dem med en smule olivenolie og krydr med salt, peber og Cabbage Karma. Grill eller steg blomkålsbøfferne ca. 4-5 minutter på hver side.

Rist hasselnødderne på en tør pande eller i ovnen ved 200 grader, til de bliver gyldne, og den brune hinde løsner sig. Lad nødderne køle en smule af, før du nulrer hinderne af og hakker nødderne groft.

Smelt smørret i en lille gryde og lad det lige så stille blive brunligt. Tag gryden af varmen og lad smørret stå og bundfælde sig. Tag det klarede, brunede smør, som ligger øverst i gryden, op med en ske og fordel det over blomkålsbøfferne. Top med grofthakkede hasselnødder, hakket persille og kapers.

Hel bagt blomkål med hasselnødder, tilbehør til 4 personer

1 blomkål
35 g blødt smør
4 tsk Cabbage Karma
25 g hasselnødder, grofthakkede
salt og peber

Rengør blomkålet, og stil det i et ovnfast fad. Rør smør sammen med Cabbage Karma og hakkede hasselnødder og fordel det over kålet – gnid det godt indt. Stil blomkålet ind i en varm ovn ved 200 grader, varmluft og bag det 15 minutter. Tag blomkålet ud og dæk det til med et stykke stanniol – stil det tilbage i ovnen og bag det yderligere 20-30 minutter eller indtil kålet er mørt. Serveres med det samme.

The post Blomkål & Cabbage Karma appeared first on The Food Club.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 354

Trending Articles


Vimeo 10.7.1 by Vimeo.com, Inc.


UPDATE SC IDOL: TWO BECOME ONE


KASAMBAHAY BILL IN THE HOUSE


Girasoles para colorear


Presence Quotes – Positive Quotes


EASY COME, EASY GO


Love with Heart Breaking Quotes


Re:Mutton Pies (lleechef)


Ka longiing longsem kaba skhem bad kaba khlain ka pynlong kein ia ka...


Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.


FORECLOSURE OF REAL ESTATE MORTGAGE


FORTUITOUS EVENT


Pokemon para colorear


Sapos para colorear


Smile Quotes


Letting Go Quotes


Love Song lyrics that marks your Heart


RE: Mutton Pies (frankie241)


Hato lada ym dei namar ka jingpyrshah jong U JJM Nichols Roy (Bah Joy) ngin...


Long Distance Relationship Tagalog Love Quotes